Og sådan blev det! :)

 Så kom jeg på plads i køkkenet og er godt tilfreds. Det skarpe øje vil nok bemærke, at der er utrolig meget sort og hvidt, det er altså ikke fordi jeg er farveforskrakket, det er åbenbart bare sådan en periode jeg er i lige nu, og så har jeg en spraydåse med mat sort maling som lokker helt vildt, så alt bliver spray’et for tiden;)

Jeg droppede stållamperne og malede de grønne sorte i stedet, og jeg synes resultatet blev super fint. Desuden er stålkasserne på reolen også gået fra grøn til mat sort. Både kasser og lamper er købt i IKEA. Ud over reolen (Hyllis) købte jeg de stribede dækkeservietter til 8 kr. Pr. Stk og planten og potten. En dejlig billig IKEA tur:)

Samlet har forvandlingen kostet mig 310 kr. Og det er med spraymalingen, som er købt i Jem og Fix til 90 kr.

I kan læse mere om mine små køkkendrømme i indlægget her.

Før:    

   

Små køkkendrømme

Jeg er blevet lidt træt af indretningen i køkken og har derfor (sammen med min kæreste, selvfølgelig;)) besluttet at stilen skal justeres en smule. Jeg kunne godt tænke mig en lidt mere industriel stil, og har derfor været ved at kigge lidt på nyt interiør, som kommer til at indebære jern, beton og en masse DIY’s👌 Jeg håber det bliver godt og glæder mig til at vise jer resultatet.

Et lille smukig på hvad jeg har i tankerne:

Reolen er fra IKEA til den nette sum af 69 kr!

DIY Lampe af trækugler

Så har jeg gang i lamperne igen;) Den her er utrolig simpel, det eneste man skal bruge er trækugler, ledning, fatning, et stik og en pære. Man skal dog stadig holde tungen lige i munden, for for at lampen skal kunne stå, skal man bruge noget tykt ståltråd. I mangel på bedre brugte jeg en rest af vores trådhegn fra haven og klippede nogle stykker af, satte det langs ledningen og pressede kuglerne ned over. Det kan være sin sag når hulerne i kuglerne kun lige er store nok til at ledningen kan komme igennem. Men det var umagen værd, og man behøver ikke at bore;) Som afslutning har jeg også sat et stykke trådhegn i den sidste store kugle og sat den op i den 4. kugle fra toppen af lampen, for at samle lampen og gøre den mere stabil.

Fatningen, ledningen og pæren er en samlet pakke fra max100kr. En webshop, hvor man kan finde en masse billig belysning. Det fede ved denne fatning er at der er en afbryder knap på. Og så er pæren bare så fin! Max100kr. byder også på en masse andre sjove og billige ting til indretningen og har også et hav af fine billige wallstickers.

Obs: Ledningen er uden stik til stikkontakten, denne kan man købe til ingen penge i et byggemarked.

 

Ny lampe på DIY grenen og Giveaway på Instagram

Der kan efterhånden ikke herske nogen tvivl om, hvorvidt jeg elsker lamper! Jeg har ofte brug for flere kommoder, vindueskarme og andre platforme, hvor jeg kan sætte dem, og må indse at selv 140 kvm har sine begrænsninger på, hvor mange lamper der kan placeres rundt omkring! Men hvor har jeg sukket længe efter denne smukke lampe, og i dag blev den min!!! Jeg har i længere tid søgt og søgt efter, hvor jeg kunne finde den, og har både været på franske og svenske hjemmesider for at finde den til en overkommelig pris, men fandt aldrig rigtig frem til noget. Enten var fragten for dyr ellers var den udsolgt. Denne her koster 349 kr. og kan købes her. Lampen er fra bekko.dk, som har de fineste lamper, og siden er bestemt et besøg værd! De har oven i købet været så flinke at sponsorere denne Work lamp de lux i sort til en Giveaway, som er at finde på min Instagram profil livingonabudgetdk

Jeg synes lampen er super fin, da den kan anvendes på mange måder i indretningen og både kan klipses på noget, hænge i loftet og ligge på f.eks. en skænk. Her er et par af mine forslag, til hvordan lampen kan bruges: 



Lyskæde DIY

IMG_0610Nu behøver lyskæden ikke ligge i skabet til næste jul. Lampen er lavet af et papbogstav fra Panduro til 29 kr. og en lyskæde.

Først markerede jeg på froten hvor hullerne til lysene skulle være, derefter skar jeg bagsiden af bogstavet, og prikkede hullerne med en skarp kniv. Min kæde er ret lang, og efter jeg havde sat de lys i jeg skulle bruge, puttede jeg resten ind i bogstavet. Jeg gav pærerne en klat lim, med limpistolen, så de ikke rykker sig. Til sidst har jeg sat bagsiden på igen med tape og malet lampen sort. Da jeg både havde maling og lyskæde, har lampen kun kostet mig 29 kr. Malingen kan købes til 10 kr. i Søstrene Grene, og lyskæderne kan oftes fås meget billigt i byggemarkeder.

 

SURPRISE… DIY Grillspydslampen

Den første DIY som jeg laver i 100 år er… hold nu fast…. EN LAMPE!!! Dem har jeg nemlig ikke lavet så mange af;) Men men men, denne “lampe” kan også bruges som skulptur, og kun fantasien sætter grænser for former og farver. Jeg håber i bærer over med mig, og alligevel bliver inspireret. Jeg synes i hvert fald, at den er blevet super fin. Planen er, at væggen bag skænken skal males mørkegrå. Så tænker, at lampen passer lige ind.

Inspirationen har jeg fået fra Facebooksiden: MY DIY.

Endelig er vi flyttet og min graviditet er begyndt at behandle mig lidt pænere, så jeg håber rigtig, at jeg skal til at være kreativ igen:)

2014-06-05 19.34.57

Dette har jeg brugt og sådan har jeg gjort:

– Grillspyd (klip den spidse ende af)

– Limpistol (hvor belejligt at jeg lige har fået en  af min søde søster:))

– Spraymaling (I valgfri farve)

2014-06-05 16.26.382014-06-05 16.52.36

Til sidst kan den sprayes i den ønskede farve. Ledning, fatning og pærer havde jeg i forvejen. Fatningen er sprayet kobber for længe siden, og pæreren er fra Frama Cph og kan b.la. købes i Bahne til 250 kr.

2014-06-05 19.04.302014-06-05 19.04.41

2014-06-05 19.35.302014-06-05 19.34.18

Feberen breder sig

2014-03-08 13.55.24-2

Jeg kan bare ikke få nok af de lamper og i dag da jeg var i Netto, fandt jeg denne her lampe. Egentlig fik jeg tippet på instagram gennem detydre og tænkte, den skal jeg da have. Tilbudet gælder fra i dag, så hvis i som jeg er blevet forelsket så skynd jer. Den findes også i en bordlampe. Standerlampen koster 149 og bordlampen 99.  Den kunne minde en smule om Arne Jacobsens AJ lampe.

2014-03-08 13.55.10

DIY Døren bag døren

Afblændede døre er garanteret et fænomen mange storbyboere kender. Og hvis der er noget, en i forvejen lille lejlighed har brug for, så er det da flere døre ind til det samme rum! Det man i gamle dage åbenbart har syntes var en genial ide, har mange i dag heldigvis fundet knap så praktisk. Men man skal jo ikke gøre noget helt her i livet. Så derfor har mange valgt den nemme løsning. “Vi sætter da bare en gipsplade op og sætter nogle hylder ind, så er vi over den dør”

2014-02-03 15.54.47 2014-02-03 15.58.04

… Og hvor har de hylder givet mig mange mareridt om natten. For det er nemlig kun når jeg skal sove, at jeg rent faktisk kan se indholdet bag døren, for normalt står døren til gangen åben i dagtimerne og dækker for den afblændede dør. Jeg kan ikke klare rod og jeg syntes ikke at jeg så andet end rod bag den dør. Så en nat tænkte jeg: “nu gør jeg noget ved det her problem”. Det har jeg så gjort og er faktisk kommet frem til et resultat hvor jeg er rimelig tilfreds. Er dog helt overbevist om at Morten IKKE synes at mine stiletter skal stå fremme;)

Det skal lige siges, at der selvfølgelig er mange boliger med hylder i en afblændet døråbning der bærer den totalt hjem og det ser rigtig godt ud. Jeg ville måske bare helst have været foruden mine. Men de er da også lidt en del af charmen ved lejligheden!

2014-02-03 15.57.16

Før:

2014-02-03 15.33.26

DIY Sugerørslampen

Jeg har lavet endnu en lampe. Denne gang af sugerør:)

2014-01-15 12.45.09 2014-01-15 12.43.28

Det man skal bruge er, ledning, fatning, pære, sugerør og noget tråd. Hvis man ikke vil bruge lampen som loftlampe, skal man også bruge et stik.

Lampen er lavet på samme måde som kobber diamanten, bare uden kobberpapir. Kobberdiamanten kan ses her.

Fremgangsmåden kan ses på bloggen her.

Man kan selv variere størrelsen, længden og farven af sugerørene. Efter at diamanten er lavet, samles trådenderne om ledningen ovenover fatningen, tråden hæftes med en dobbelt knude og man kan derefter trække trækugler på, hvis dette ønskes. Jeg har brugt tre store trækugler fra Panduro.

Lige et lille tip: Når diamanten samles, så hæng den op. Det er langt nemmere end at den ligger på borden:)

DIY Marmor lampe

Lampefeberen er langt fra overstået og jeg har masser af lampe ideer endnu;) Lampen her ville jeg egentlig have lavet af en mælkekarton, men da jeg til min store skræk fandt ud af, at Morten havde smidt den sidste karton ud, måtte jeg jo finde på noget andet;) Så jeg fandt en gaveæske, som jeg købte i IKEA i december måned. Æsken er den største af tre, der var i en pakke til 39 kr. Lampen passer fint med mit grafiske billede, hvor jeg har brugt marmor print.

2014-01-01 19.31.19 2014-01-01 19.26.01

Jeg er blevet total vild med marmor. Jeg troede ellers aldrig, at jeg ville komme dertil, men jeg må sige, at det er vokset på mig og jeg er nu også sprunget med på marmor vognen. Til alle jer der er fra 80’erne som jeg og er vokset op med forældrenes marmorstuebord og andre yndige marmor ting, der blev bevaret til langt ind i 90’erne fordi man ikke vidste at marmortiderne for længst var passé og bordet i øvrigt var alt for tung til at slæbe ud af stuen. Til alle jer som stadig ikke er kommet jer over barndommens marmortraumer, så beklager jeg! For jeg har en hel rulle marmorpapir endnu, som jeg tænker der kan komme en masse DIYs ud af. Men bare rolig, der vil også komme andet end marmor:)

2014-01-01 19.27.40 2014-01-01 19.25.33

Det jeg har brugt til at lave lampen er:

2014-01-01 19.06.09 2014-01-01 18.54.03

2014-01-01 18.53.47

Æsken er fra IKEA, marmor papiret er fra Røver køb til  er 39 kr. og er selvklæbende, så man behøver ingen lim. Ud over det har jeg brugt ledning, stik, fatning og pære. Fatningen har jeg for et par uger siden sprayet kobberfarvet, den var bare sort da jeg købte den. Og så min Frama pære selvfølgelig:)

Låget til æsken smed jeg ud og vendte æksen på hovedet. Lav et hul ovenpå æsken som passer til fatningen. Lav også et hul bagpå æsken, et par centimet oppe fra bunden, så ledningen kan komme ud på den anden side.

Klip papiret så det passer til æsken og sæt det på og lav hul i papiret, der hvor der i forvejen er hul i æsken. Sæt ledning og fatning i det øverste hul og kør ledningen igennem hullet bagpå æsken og sæt stikket på. Og så har man en ny marmor lampe;)